Om boligerne
Engen stod færdiggjort i 2007.
Bebyggelsen er en blanding af familie- og senior boliger beliggende i grønne omgivelser på Engen i Gilleleje. Fra bebyggelsen er der stiforbindelse langs åen til Gilleleje Havn og centrum. Projektet fik 1. præmie og blev udvalgt for sin fine bebyggelsesplan og for at nytænke tæt-lav traditionen. Bebyggelsen følger de landskabelige træk, som åen og de grønne hegn.
Hustypen er en mellemting mellem et klyngehus og et gårdhavehus. Der er skabt fine muligheder for udeophold på begge sider af huset, så man kan finde en plads i solen på alle tider af dagen. Parkeringen er integreret i husene, så det store fælles stræde ikke bliver til en stor parkeringsplads.
Engen er opført som præfabrikerede elementer i træ, der er pudset og beklædt med lærketræ på stedet for at få et sammenhængende facadeudtryk. Præfabrikationen har billiggjort byggeriet, så køberne har fået mange kvadratmeter for pengene.
Link: http://www.ai.dk/projekter/2004-308-engen/